Alle priser på elma.dk er eksklusive moms og forsendelsesomkostninger.
1 . Generelt
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle ordrer og leverancer, medmindre der foreligger anden skriftlig aftale.
2. Priser
Alle de i prisoplysninger og prislister angivne priser er i danske kroner og at forstå netto ekskl. skatter og afgifter, ab Elma Instruments’s lager og ekskl. emballage og leveringsomkostninger. Elma Instruments A/S forbeholder sig ret til uden varsel at ændre de oplyste priser og prislister.
3. Tilbud og ordrebekræftelser
Alle tilbud er gældende i 14 dage fra tilbudsdato, såfremt intet andet er anført. Købers bestillinger/ordrer er i øvrigt først bindende for Elma Instruments A/S, når varen er afsendt eller der foreligger ordrebekræftelse.
4. Betalingsbetingelser
Betalingsbetingelser er 14 dage netto. Ved senere betaling debiteres pt. 1,2% rente pr. påbegyndt måned. Køber er ikke berettiget til helt eller delvist at tilbageholde betaling på grund af eventuelle modkrav.
5. Ekspeditionsgebyr
Ved ordrer under DKK 500,- netto kan tillægges et ekspeditionsgebyr på DKK 50,-.
6. Levering
Forsendelse sker for købers regning og risiko, medmindre andet er aftalt skriftligt. Oplyste leveringstider f.eks. i tilbud er anslåede og at regne fra ordremodtagelse. Elma Instruments A/S tager forbehold for leveringsvanskeligheder fra vores leverandører samt strejke, lock-out og andre uforudsigelige forhold, der kan forsinke en leverance. Der faktureres forsendelsesomkostninger på kr. 89,-. Erstatningskrav, som følge af forsinket eller manglende levering, anerkendes ikke.
7. Forbehold/ændringer
Elma Instruments A/S tager forbehold for fejl og mangler i trykte data, beskrivelser, tilbud m.m. Specifikationer kan ændres uden varsel.
8. Returvarer
Varer tages kun retur efter forudgående aftale og kun såfremt de er ubeskadigede og i original emballage. Eventuel returnering skal ske franco til Elma Instruments A/S adresse. Årsag til returnering skal angives og følgeseddel eller fakturanummer skal vedlægges varen. Ved kreditering fratrækkes et beløb på 20% af varens værdi, dog min DKK 50,- samt et test- og klargøringsgebyr. Returnering skal ske franko til Elma Instruments A/S adresse. Skaffevarer kan ikke returneres.
9. Reklamationer/ansvar for mangler
Køber skal omgående og senest 8 dage efter modtagelse af varen gøre indsigelse imod eventuelle fejl eller mangler. Elma Instruments’s ansvar for fabrikationsfejl er gældende i 1 år fra fakturadato. Indenfor denne periode afhjælpes eventuelle mangler ved reparation eller ombytning til et tilsvarende instrument efter Elma Instruments’ valg. Herudover påtager Elma Instruments A/S sig ikke yderligere ansvar for mangler, hvorfor køber ikke kan hæve købet eller kræve forholdsmæssigt afslag eller erstatning. Eventuel returnering skal ske franco til Elma Instruments A/S adresse.
10. Produktansvar
Elma Instruments A/S er kun ansvarlig for skade, som forvoldes af det leverede, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af Elma Instruments A/S. Produktansvaret er gældende i et år fra fakturadato og kan ved tingsskade ikke overstige kr. 150.000.
11. Ansvarsbegrænsning
Uanset hvad der foran er anført, og uanset eventuel påvist uagtsomhed er Elma Instruments A/S aldrig ansvarlig for driftstab, avancetab, andet indirekte tab eller følgeskader af nogen art, hvadenten ansvaret måtte støttes på almindelige erstatningsregler eller på andet grundlag.
12. Ejendomsforbehold
Ejendomsretten til produktet forbliver hos Elma Instruments A/S, indtil købesummen og evt. andre udeståender er betalt til os. Tilbud, manualer, diagrammer og andet materiale må ikke uden vor skriftlige accept videregives til tredje person.